Toastmaster
Der findes vel ikke en større festlig begivenhed uden flere former for
underholdning heriblandt taler, musik og sang. Og for et velplanlagt bryllup
gælder de samme regler. Omdrejningspunktet er selvfølgelig brudeparret,
men uden en dygtig og god toastmaster, kan festlighederne hurtigt ende mere
kaotisk. Toastmasteren koordinerer alle taler, musik og underholdning, og en
dygtig ordstyrer kan få selv de mest umulige gæster, til at opføre
sig efter alle kunstens regler og sikrer en drømmeaften. Modsat kan en
dårlig ordstyrer ødelægge selv den bedste fest, ved eksempelvis
at være fuld eller for selvoptaget.
En dygtig toastmaster har planlagt enhver tale og sang, og burde aldrig vige
fra sin plan, da hvis man først lader en sprænge talerækken,
kan det hurtigt blive uoverskueligt, hvis andre gæster også vil.
Samtidig er det også toastmasterens rolle at præsenterer menuen
for gæsterne og sørger for al det praktiske ved sange og anden
underholdning under middagen. Sidst men ikke mindst skal man være grundig
i valget af en toastmaster, og det er nok derfor, det tit er enten forloveren
eller en af familiernes gode venner, som de virkelig stoler på, der får
opgaven. Grænsen mellem en perfekt aften og en mindre uheldig aften er
hårfin, men med den rette ordstyrer, går det næsten altid
godt.